Seniorer er lige så forskellige som alle os andre – faktisk endnu mere. En ny rapport viser dog, at seniorer opfattes ens på tværs af alle brancher.

Af Sophus Jordt Petersen | 20/2/25

”Når jeg bliver gammel,” synger Peter A.G. fra Gnags – og en enhver kan nok synge med.

Enhver har nok også sin egen forestilling om ældre kollegaer. En fælles idé dominerer dog om de arbejdende seniorer.

En ny rapport fra forskningsinstituttet Vive slår nemlig fast, at trods det at forskellige brancher har forskellige vilkår, så dominerer en ensartet stereotype om seniormedarbejderne.

Seniorerne anses både som værende mere loyale, pålidelige og sociale på arbejdspladsen, men også mindre omstillingsparate, dårligere til IT og mindre kreative, samt de ses som havende et dårligere helbred.

Betydningen af stereotyperne

”Brancherne vurderer seniorerne stort set ens,” fortæller Jeevitha Y. Qvist, lektor ved Aalborg Universitet og hovedforfatter bag rapporten.

Og det er mærkeligt, at samme idé dominerer, når forskellige brancher giver forskellige vilkår til de ældre.

”Nogle brancher er bedre til fx at give efteruddannelse, hvorimod andre er bedre til at give nedsat tid og mere fleksibilitet,” fortæller Jeevitha Y. Qvist.

Den stereotype opfattelse betyder både noget for seniorernes vilkår i de forskellige branchers og for de enkelte seniorers egne individuelle vilkår. Og måske kræver det et opgør med disse stereotyper at skabe endnu bedre vilkår for seniorerne.

For i takt med, at der er mangel på arbejdskraft, er der brug for seniorerne.

”Nogen hævder, at seniorerne fungerer som en slags buffer på arbejdsmarkedet. Når arbejdsløsheden stiger igen, ryger seniorerne først,” fortæller adjungeret professor Per H. Jensen, som også har udviklet metoderne brugt i rapporten fra Vive.

Alder er bare et tal

”Vi fødes som kopier, og dør som originaler,” refererer Aske Juul Lassen, etnolog og aldringsforsker på Københavns Universitet

Han fortæller, at ældre mennesker er endnu mere diverse end resten af befolkningen. De har nemlig samlet flere livserfaringer sammen i løbet af deres liv. Grunden til at seniorer så alligevel, kan opfattes som bl.a. mindre kreative er, hvis de har arbejdet med det samme i for lang tid.

”Alder er smart til at sige, hvornår vi bliver myndige og sætte en standard pensionsalder, men det kan ikke bruges til at sige, hvilke evner man har,” siger Aske Juul Lassen.

For de kognitive udfordringer ved aldring kommer først lang efter pensionsalderen og har derfor ikke betydning for seniorer. Han mener også, at snakken om forskellige generationer generelt er problematisk:

”Generation er for mig at se ligeså meget en vrangforestilling som alder.”

Man skal huske at anerkende den enkelte medarbejder og jævnligt tale med dem, om hvordan de ønsker at indrette deres arbejdsliv:

“Det med at tage hul på bylden tidligt kan være en god idé,” siger Lassen.

Seniorpolitik som hovsaløsning

Per H. Jensen fortæller, at der generelt er ved at ske et skift fra seniorpolitik til livsfasepolitik, da en for sen seniorpolitik kan virke som en ”hovsaløsning”.

Men om dette fokus på seniorer forsætter med at være positivt for evigt er ikke sikkert. For når seniorerne er samfundets buffer, så kan man ikke bide sig sikker på, hvordan det kommer til at se ud, når man selv bliver gammel.

Peter A.G synger i ’Når jeg bliver gammel’, at bugten skal være ”så fuld af liv,” men som det ser ud nu, kan ens ældre år også ende med at være fyldt med arbejdsliv.